kb@nord-ad.dk 36 97 00 64



Vejle Kommune

Velkommen til Vejle kommune























Vejle på 5 minutter

Hvis du lige er flyttet til Vejle Kommune, kender du højest sandsynligt ikke byen eller området særlig godt. Det samme er sikkert gældende, hvis du har et feriehus i området og bor i den anden ende af landet. Du sidder sikkert med en masse spørgsmål om, hvor du kan finde det, du har behov for i dit nye område. Her kan du lære dit nye lokalområde at kende på kun 2 min.

KULTUR

Arkitekturen er noget af det første, man lægger mærke til i Vejle. Her har nogle af landets førende arkitekter sat deres præg på byens udtryk. Vejle fremstår derfor som et spændende og varieret bymiljø med den mest populære bygning ”Bølgen”. Vejle værner om kultur og arkitektur, som i flere tilfælde hænger sammen. I Citycenteret ”Bryggen” finder du talrige butikker og restauranter midt i centrum. Spinderihallerne, som i gamle dage var et bomuldsspinderi, er et kompleks for kreative sjæle og iværksættere. I hjertet af Vejle ligger Musikteateret, hvor kulturen har hjemsted. Her kan du opleve teater, koncerter, stand-up, konferencer og meget mere.

Vejle by tilbyder shopping, kultur og aktiviteter for både unge og gamle. Byen rummer både en afslappet atmosfære på byens caféer om dagen og en festlig stemning om aftenen på byens kasino og diskoteker.

NATUR

 Vejle er placeret midt i noget af Danmarks smukkeste natur. Vejle Fjord danner en smuk ramme om byen, og langs fjorden er der grønne skovområder. De eventyrlige skove og parker indbyder til aktiviteter, gåture, afslapning og picnic. Tag eksempelvis i Haraldskær Skov med sin afvekslende natur, Munkebjergskoven som skråner ved sydsiden af fjorden eller Dyrehaven, som er en af de mest populære skove i området. I centrum af Vejle, mellem Musikteateret og Vejle Kommunes kontorer, ligger Byparken, som er byens åndehul. Her er altid liv ved de grønne arealer og springvand. Tag familien med på en cykeltur i og omkring Vejle, hvor den mest populære rute er den historiske Hærvej i det østjyske kuperede terræn. Der er mulighed for at bade flere steder ved Vejle Fjord, hvor den bynære strand ”Albuen” ligger i grønne omgivelser og er aldeles børnevenlig.

Skal du til at flytte? Tjek vores flyttetips her

© Copyright 2014 Flytteguiden All Rights Reserved