kb@nord-ad.dk 36 97 00 64



Ringkøbing-Skjern Kommune

Velkommen til Ringkøbing-Skjern kommune

Følgende virksomheder står klar til at hjælpe dig som nytilflytter













Ringkøbing-Skjern på 2 minutter

Hvis du lige er flyttet til Ringkøbing-Skjern kommune, er det ikke sikkert, at du kender området så godt endnu. Her kan du få det hurtige overblik, hvis du gerne vil lære lidt mere om din nye hjemegn. Brug to minutter på at lære din nye omegn lidt bedre at kende.

Kultur

Ringkøbing-Skjern Kommune er et stort område med større og mindre byer, der har hver sit særpræg.

Købstaden Ringkøbing er den største by i området. Her finder du butikker, smukke gamle huse og masser af kulturtilbud. Den næststørste by, Skjern, er en langt yngre købstad, der dog også byder på gode butikker og kultur. Skjern er nok mest kendt for sit succesrige håndboldhold, som har en stor plads i indbyggernes hjerter.

Kystbyen Søndervig er en populær ferieby, der også bliver kaldt ”porten til Vesterhavet”. I Søndervig er der gode muligheder for shopping og cafébesøg. Hvis man i stedet vil opleve en lidt mere rå charme, skal man tage til fiskerbyen Hvide Sande, hvor fjorden møder havet med blåmalede fiskerbåde og store skibsværfter.

Områdets tredjestørste by, Videbæk, adskiller sig fra de øvrige byer ved ikke at ligge ud til hverken fjord eller kyst. Byen har et livligt handels- og erhvervsliv med stor fokus på kunst og er især kendt for Vestjyllands Kunstpavillon af bysbarnet Henning Larsen.

Natur

Naturen i Ringkøbing-Skjern er enestående. Du kan blive blæst igennem af det barske Vesterhav, mens du på den anden side af klitten har den mere rolige Ringkøbing Fjord. Området byder på masser af oplevelser og udfordringer i og ved vandet, som fx surfing, sejlads og fiskeri. Hvis du hellere vil blive på landjorden, er der gode muligheder for ridning, cykling og vandreture i Danmarks arealmæssigt største kommune.

En stor del af området omkring Ringkøbing Fjord er fredet, og det betyder, at der er et utroligt rigt dyre- og fugleliv i området, som hvert år tiltrækker mange besøgende.

Fakta:

Skal du til at flytte? Se alle kommunerne her

© Copyright 2018 Flytteguiden All Rights Reserved