kb@nord-ad.dk 36 97 00 64



Middelfart Kommune

Velkommen til Middelfart kommune

Følgende virksomheder står klar til at hjælpe dig som nytilflytter









Middelfart på 5 minutter

lokalområdets natur og attraktioner

 

Hvis du lige er flyttet til Middelfart Kommune, ved du måske ikke så meget om området. Få en hurtig introduktion, så du kan lære din nye hjemegn lidt bedre at kende – på bare 5 minutter.

 

Middelfart ligger ud til Lillebælt, som er et godt område for vandsport og naturoplevelser. Lillebælt er både smalt og bredt, og snor sig gennem de to byer Middelfart og Fredericia. Langs med Lillebælt er der grønne skove og stejle klinter. Den unikke natur fortsætter under havoverfladen, hvor der er rig mulighed for blandt andet at dykke, fiske og tage på hvalsafari. Over overfladen er det populært med stand up paddle (SUP) og windsurfing.

 

På halvøen Hindsgavl ligger der ved slottet Hindsgavl naturparken Hindsgavl Dyrepark. Der er masser af vandreruter og dyr i dyreparken, hvor du kan få nogle gode naturoplevelser i bøgeskoven, der går helt ned til vandet ved Fænøsund.

 

Naturen i Middelfart er generelt præget af gode udsigter, men hvis du for alvor vil op og have overblik over hele området, så skal du prøve bridgewalking, hvor du vandrer oven på den gamle Lillebæltsbro. Her kan du nyde vandet og skibene – og opleve den svage rysten i konstruktionen, når toget suser hen over broen.

 

Kulturliv og shopping

Middelfart er knudepunktet for overfarten til Jylland, og det har byen været siden 1200-tallet – og sikkert også før.

 

Fra 1500-tallet og frem til 1967 blev der drevet professionel marsvinefangst i Middelfart, som var en stor del af levebrødet for indbyggerne. Fra 1967 blev marsvinene fredet og bidrager nu i stedet til levebrødet med mere fredelige hvalsafarier i området, da der i Lillebælt stadig er en stor bestand af marsvin.

 

I den gamle bydel tager Middelfart som købstad sig ud fra sin bedste side: Der er gamle huse, brosten og havnen løber parallelt med gågaden, så du kan shoppe med god udsigt.

 

Der er masser af gode shoppingmuligheder i Middelfart, hvor du kan finde modetøj, brugskunst, slagtervarer, fynske specialiteter, økologiske produkter og meget mere. Der er et bredt udvalg af specialforretninger og større varehuse i byen, samt en del caféer og restauranter, som også hører med til bylivet.

 

Fakta om Middelfart Kommune

Indbyggere: 37.913

Afstand til

Fredericia: 10 km.

Odense: 35 km.

Største by: Middelfart, 14.762 indbyggere

Fakta:

Skal du til at flytte? Se alle kommunerne her

© Copyright 2018 Flytteguiden All Rights Reserved