kb@nord-ad.dk 36 97 00 64



København Kommune

Velkommen til København kommune

Følgende virksomheder står klar til at hjælpe dig som nytilflytter











København på 5 minutter

 

Hvis du lige er flyttet til København eller Frederiksberg Kommune, ved du måske ikke så meget om byen endnu. Få en hurtig introduktion til byens forskellige områder, så du kan lære din nye hjemby lidt bedre at kende – på bare 5 minutter.

 

Der er nok at tage sig til i landets hovedstad, og de forskellige dele af København har noget forskelligt at byde på.

 

Frederiksberg

Frederiksberg er en selvstændig og mondæn bydel omkranset af det øvrige København. Her er gode spise- og shoppingmuligheder og grønne områder som Frederiksberg Have, Landbohøjskolens Have og Søndermarken - og København Zoo.

 

Indre København

Indre by omfatter Københavns ældste kvarterer. Her finder du små hyggelige gader, hvor du kan shoppe og så selvfølgelig også Strøget. Bydelen byder på hyggelige kanaler, en moderne havnefront, og hvis du gerne vil tage en pause i et grønt område, kan du besøge Kongens Have, Botanisk Have eller Østre Anlæg Park.

 

Vesterbro

Er et hipt kvarter, som ud over shopping og restauranter i alle prisklasser også huser den gamle forlystelsespark Tivoli. På Vesterbro er der fyldt med gå-i-byen steder, og Kødbyen har alt, hvad der skal til for en tur i byen. På havnepromenaden ved Kalvebod Brygge er der plads til leg og afslapning.

 

Nørrebro

Nørrebro er et multikulturelt område i København, som giver Vesterbro kamp til stregen om titlen som byens hippeste kvarter. På Nørrebro ligger designerbutikker og cocktailbarer side om side med værtshuse og kebabsteder. Hvis du trænger til en tur i det grønne, kan du besøge Assistens Kirkegård, der af mange bliver brugt som park.

 

Østerbro

Østerbro er et pænt kvarter, der ligger nord for centrum. Det attraktive boligområde er især populært blandt børnefamilier. Østerbro er brede boulevarder, delikatesseforretninger, designbutikker, grønne oaser, Langelinje og Den Lille Havfrue

 

Christianshavn

Christianshavn er karakteriseret af sine smalle brostensbelagte gader, hyggelige barer, cafeer og restauranter langs kanalen. Det er en charmerende bydel, som er tæt på centrum og på vandet. På Papirøen ligger Copenhagen Street Food, hvor der hver dag er boder med alverdens mad og drikkevarer.

 

Amager Øst

Amager er en ø med sin egen identitet. Der er broforbindelser over havneløbet til det centrale København, og Amager Strand er omdrejningspunktet for københavnerne i løbet af sommeren.

 

Ørestaden

Ørestaden ligger på Vestamager omgivet af natur og vand. Ørestaden er et mix af erhverv, shopping, uddannelsesinstitutioner og kultur. Siden udviklingen af Ørestaden i 1995 er mange familier og studerende flyttet ud i de arkitekttegnede bygninger.

Fakta:

Skal du til at flytte? Se alle kommunerne her

© Copyright 2018 Flytteguiden All Rights Reserved