kb@nord-ad.dk +45 36 97 00 64

Hillerød Kommune

Find en lokal fagmand

Kultur & Fritid
Institutioner & Uddannelse
Boligen
Shopping & Personlige Pleje

Hillerød på 2 min

 

Hvis du lige er flyttet til Hillerød Kommune, kender du højest sandsynligt ikke byen eller området særlig godt. Det samme er sikkert gældende, hvis du har et feriehus i området og bor i den anden ende af landet. Du sidder sikkert med en masse spørgsmål om, hvor du kan finde det, du har behov for i dit nye område. Her kan du lære dit nye lokalområde at kende på kun 2 min.

 

 KULTUR

 

Hillerød ligger i hjertet af, hvad man kalder ’Kongernes Nordsjælland’ med det historiske Frederiksborg Slot som fornemt midtpunkt. Hillerød bærer præg af to vigtige historiske forhold: på den ene side byens status som kongelig residensby omkring Frederiksborg Slot og på den anden side dens centrale trafikale beliggenhed. Udover slottet er byen kendt for sit aktive kulturliv, hvor du kan få masser af oplevelser inden for musik, kunst, teater og film samt et aktiv shopping- og butiksmiljø. Frederiksborg Slot har siden 1877 været et Nationalhistorisk Museum med mere end 500 års Danmarkshistorie. Stedet er derfor et oplagt besøgssted for at blive klogere på området og Danmark.

I de omkringliggende mindre byer i kommunen får du ægte forstadsstemning samt mindre landsbyer med hyggelige kirker og historiske mindesmærker.

 

 NATUR

 

Hillerød ligger lige i hjertet af Kongernes Nordsjælland, omgivet af den frodige Grib Skov. Mangler du inspiration til oplevelser er ”Den Danske Klosterrute” et godt bud. Her bevæger du dig rundt i det nordsjællandske på vandrestier, hvor du kommer forbi smuk natur og kulturelle og historiske seværdigheder. 
Efter du har oplevet det historiske Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, kan du passende bevæge dig ud i den smukke Slotshave, hvor barok møder romantik. Du kan selv udforske de forskellige haver eller tage på en guidet tur. På Slotssøen i Hillerød kan du komme på en sejltur på ”Den Lille Færge” og se området fra søsiden. I den nordvestlige del af Hillerød Kommune ligger Danmarks største sø Arresø, som løber ud i Roskilde Fjord. Hele Hillerød Kommune byder på gode løberuter, cykelstier og aktivitetsmuligheder.

Velkommen til Hillerød Kommune

Flytteguiden er aktiv i 63 kommuner

Klik på din kommune og find områdebeskrivelser, lokale interviews, attraktioner, aktivitetskalender, relevant information om din nye kommune, servicenumre og meget mere øverst på siden

Gå til kommuneoversigten

Skal du til at flytte? Tjek vores flyttetips her

© Copyright 2014 Flytteguiden All Rights Reserved