kb@nord-ad.dk 36 97 00 64



Herning Kommune

Velkommen til Herning kommune

Følgende virksomheder står klar til at hjælpe dig som nytilflytter


























Herning på 5 minutter - lokalområdets natur og attraktioner

Hvis du lige er flyttet til Herning, ved du sikkert ikke så meget om området. Få en hurtig introduktion, så du kan lære din nye hjemegn lidt bedre at kende – på bare 5 minutter.

Herning ligger på den vestjyske hede, der i vid udstrækning er opdyrket til store landbrugsarealer i dag. I og omkring Herning er der anlagt store rekreative områder med gode muligheder for et aktivt fritidsliv og gode oplevelser i naturen. Der er blandt andet en del søer i området, hvor man kan gå tur og bade. Fuglsang Sø er en nyanlagt sø, som har det blå badeflag og hvor vandkvaliteten løbende testes.

Kulturliv og shopping

Herning er kendt som Midtjyllands driftige hovedby. Det er en ung by fyldt med liv, kulturelle aktiviteter og et erhvervsliv i fremdrift.

I det hyggelige bycentrum med torve og gågader findes der mange cafeer og restauranter - og med mere end 150 forretninger er der masser af gode muligheder for shopping.

På HEART – Herning Museum of Contemporary Art kan du opleve dansk og international samtidskunst i verdensklasse.

Herning har også slået sin position fast som en af Danmarks førende sports- og koncertbyer. Jyske Bank-Boxen, med plads til 15.000 tilskuere, er rammen for internationale sportsbegivenheder og koncerter med nogle af verdens største stjerner.

Erhverv og uddannelse

Erhvervslivet har gode kår i Herning med et markant innovativt erhvervsmiljø i blandt andet Innovatorium, der er et inspirerende miljø for 70 nytænkende virksomheder. Derudover skal man naturligvis ikke glemme Messecenter Herning, der er nordens største messecenter.

Du finder både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i Herning, der er en af Midtjyllands største uddannelsesbyer. Du kan vælge mellem 150 uddannelser – ungdomsuddannelser i et moderne studiemiljø og et bredt udvalg af videregående uddannelser fra blandt andet Aarhus Universitet.

 

Fakta om Herning

48.531 indbyggere

Fjerde største by i Region Midtjylland

Afstand til

Ikast: 11 km

Brande: 25 km

Ringkøbing: 44 km

Holstebro: 34 km

Silkeborg: 35 km

Viborg: 48 km

Fakta:

Skal du til at flytte? Se alle kommunerne her

© Copyright 2018 Flytteguiden All Rights Reserved