kb@nord-ad.dk +45 36 97 00 64

Brønderslev Kommune

Find en lokal fagmand

Kultur & Fritid
Institutioner & Uddannelse
Boligen
Shopping & Personlige Pleje

Brønderslev på 5 minutter

Lokalområdets natur og attraktioner

Hvis du lige er flyttet til Brønderslev eller omegn, ved du sikkert ikke så meget om området. Få en hurtig introduktion, så du kan lære din nye hjemegn lidt bedre at kende – på bare 5 minutter.

Brønderslev ligger i hjertet af Nordjylland, og kommunen strækker sig helt ud til Kattegat i øst. Den smukke natur i oplandet byder på mange cykel- og vandreruter.

Især Store Vildmose er et helt unikt naturområde, der er udpeget til EU-habitatområde. Området rummer resterne af en højmose, der huser mange sjældne dyr og planter. Størstedelen af Store Vildmose har dog været drænet og opdyrket til landbrug gennem mange år, og området er i dag især kendt for sine Vildmosekartofler.

 

Kulturliv og shopping

Brønderslev og omegn har gamle slotte, kirker, museer og masser af markeder i løbet af året. Sammenslutningen af kulturhistoriske museer i Brønderslev breder sig inden for jagt og skovbrug, mølleri, landboliv og Store Vildmoses historie. På Dronninglund Kunstcenter er der skiftende udstillinger, og der er også en fin galleributik og hyggelig café.

Handelsbyen Brønderslev har meget at byde på, og alt er tæt på. Byen er kendt for sit initiativrige og blomstrende forretningsliv. Her er alt, hvad familien behøver med store supermarkeder og mere end 100 specialbutikker og mange events i midtbyens gader året rundt. Byen rummer også flere grønne områder, blandt andet Rododendronparken, der er Nordens største af sin art.

Der er gode muligheder for erhvervslivet i Brønderslev Kommune. Kommunen hjælper iværksættere og nystartede virksomheder godt i gang, og der er gode motorvejsforbindelser til både Aalborg og lufthavnen samt Hjørring og Frederikshavn. De to motorveje gør Brønderslev til en attraktiv erhvervskommune for mange virksomheder.

Familieliv

Det hele er inden for rækkevidde i Brønderslev kommune, og det giver mere tid til dig og din familie. Der er gode pasningstilbud til de små og gode skoler med idrætshaller. For de unge er der gymnasium og HF.

 Fakta om Brønderslev Kommune

Indbyggere: 36.047

Afstand til:

Aalborg 30 km

Hjørring 25 km

Frederikshavn: 45 km

Største by: Brønderslev med 12.171 indbyggere

Velkommen til Brønderslev Kommune

Flytteguiden er aktiv i 63 kommuner

Klik på din kommune og find områdebeskrivelser, lokale interviews, attraktioner, aktivitetskalender, relevant information om din nye kommune, servicenumre og meget mere øverst på siden

Gå til kommuneoversigten

Skal du til at flytte? Tjek vores flyttetips her

© Copyright 2014 Flytteguiden All Rights Reserved